Category: Aktuelt

Kom i julestemning med Gospel Generation

nov 15 2019

Kom i julestemning med Gospel Generation

I løbet af december kan du komme i julestemning med Gospel Generation på både Amager og Østerbro.

Søndag d. 1/12 synger Gospel Generation Østerbro til gudstjeneste i Nazaret kirke 10.30.
Kl 16 synger Gospel Generation Amager julekoncert sammen med Amager Gospelkor i Købnerkirken.

11/12 synger NEXT Østerbro julekoncert i Nazaret kirke.

15/12 er der Luciaoptog på både Amager og Østerbro: Kl. 9.30 i Nazaret kirke og kl. 11 i Købnerkirken.

Vi glæder os til at sprede masser af julestemning!

Gospel Generation har fået en lillesøster!

aug 02 2019

Nu kan du også gå til kor i Gospel Generation, selvom du ikke er fyldt 6 år endnu! På talrige opfordringer har vi nemlig startet GOSPEL GENERATION MINI. Et kor for 3-5 årige krudtugler, som elsker at synge!

Man behøver ikke være specielt god til at synge eller til at sidde stille og opføre sig pænt for at gå til minikor – bare man har lyst til at synge, lege og have det sjovt! Man skal have en voksen med hver gang.

Minikor har kørt i Nazaret kirke det sidste års tid og er nu blevet en stor succes med god tilslutning. Købnerkirken starter Minikor op 27. august 2019, og vi har besluttet, at begge kor skal være en del af Gospel Generation-familien.

Der er minikor:

  • 1 tirsdag om måneden fra kl. 16-17 i Nazaret kirkes krypt. Se kalenderen for Minikor her: MINIKOR I NAZARET KIRKE. Det koster 100 kr. for en sæson (½ år).
  • Hver anden tirsdag fra kl. 16-16.45 i Købnerkirken. Første gang i 2019 er tirsdag d. 27/8 2019. Da det er første gang, at vi har Gospel Generation Mini, har vi i efteråret 2019 en prøvesæson. Sæsonen er fra midt august til midt december. Prisen for sæsonen er 200 kr.

Som altid i Gospel Generation er første prøvetime gratis i begge afdelinger.

Sæsonstart Efteråret 2019

aug 01 2019

Klar, parat, start… Vi åbner lige om lidt for starten på den nye efterårssæson! Og denne sæson er vi ekstra begejstrede over at byde velkommen til vores nye medlem af Gospel Generation-familien: Gospel Generation Humlebæk!

Korleder Cindy Nilsson og pianist Martin Bjørn Nilsseon (som også spiller på Østerbro) glæder sig til at starte den nye afdeling op, som i første omgang kun omfatter et NEXT-kor, men som forhåbentlig snart også vil få en KIDS-afdeling. Humlebæk-afdelingen kommer til at have øvedag om mandagen kl. 15:00 – 16:20.

Datoer for sæsonstart

Gospel Generation Østerbro starter op onsdag d. 14. august
Gospel Generation Amager starter op torsdag d. 29. august.
Gospel Generation Humlebæk starter op mandag d. 2. september.

Velkommen til en gratis prøvetime i en af vores fantastiske afdelinger!

Vi har det for fedt! Og du må gerne være med.

sep 06 2018

AMAGER: Så er vi i gang, stemmen er varm og attituden fundet frem.

De fleste elsker chokolade, også synger vi alle gospel sammen hver torsdag fra 16-18:15 i Købnerkirken.

Vil du være med? Kom glad, vi elsker nemlig også nye venner.

10 års jubilæum

maj 17 2018

Gospel Generation fejrede 10 års jubilæum i foråret 2018, for både korene på Østerbro og Amager. Her er et par billeder fra dagen: