XTRA

Gospel Generation XTRA er den nye overbygning til Gospel Generation, som Østerbro starter i august 2020. Koret er for 15-22-årige, let øvede sangere.

Vi synger traditionel og moderne gospel med sange af bl.a. Kirk Franklin, Mary Mary, Donald Lawrence mm. Vi bevæger os fra stemningsfulde à capella-numre til funky, svedige uptempo-numre. Vi synger 1, 2 og 3-stemmigt og arbejder ambitiøst med sangteknik, hørelære og rytmer, solisttræning og performance.

Vi er også er kor, der lægger stor vægt på fællesskabet og det sociale og på at hygge os sammen.

For at komme med i Gospel Generation XTRA skal du gennem en lille optagelsesprøve, hvor du viser, at du har en basis musikforståelse og kan gengive og holde en stemme. Du behøver ikke være supersanger for at være med, og der er masser af plads til at udvikle sig som sanger i koret. Men da XTRA er en overbygning til vores Gospel Generation-arbejde, hvor mange sangere har sunget i kor i flere år, er det nødvendigt at kunne lidt for at kunne følge med og trives i koret.

Du skal desuden være indstillet på at prioritere øvelser og forberedelse højt og have lyst til at være en del af korets fællesskab og værdier.