Amager

 

Købnerkirken, Shetlandsgade 6, DK-2300 København S

Børne- og ungdomskor for alle interesserede.

Hvis du drømmer om at synge med en masse børn og unge på din egen alder. Så kom forbi når vi øver og få en snak og en fornemmelse af stemningen – du er meget velkommen! 🙂

MINI

KIDS

NEXT

Vi øver: Hver 2. tirsdag. kl. 16.00-16.45.

Vi øver: torsdage kl. 16.00-17:00

Vi øver: torsdage kl. 17.00-18.15

Korleder: Putri Dehn

Putri Dehn har været en del af Gospel Generation siden 2010. Hun underviser med stor sangglæde og energi, og hun har en fantastisk evne til at fange sangernes opmærksomhed med sit skøre væsen.

Putri er uddannet lærer fra Læreruddannelsen Zahle. Hun er også uddannet sanger og Vocal Coach fra Complete Vocal Institute, og når Putri fortolker smukke ballader, mærker man de små hår rejse sig i nakken. Som erfaren korleder og Vocal Coach kender hun næsten altid lige præcis det trick, som kan lokke den fede lyd ud af hendes kor.

Putri har stor erfaring indenfor gospelkor og leder bl.a. også gospelkoret “Oh Happy Day” i Roskilde. Korøvelser med Putri er en skøn blanding af fede sange, dybe snakke og plads til leg, spontanitet og skøre indfald.

I sin fritid dyrker Putri crossfit og dans – og så er hun vild med countrymusik, kaffe og rejser til eksotiske steder.

Putri leder også Gospel Generation Danmark sammen med Louise Kofoed

Pianist: Anders Mortensen

Anders Mortensen

Anders Mortensen er uddannet pianist fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2009 samt Musikhøgskolan i Malmø i 2004, og har i løbet af sine studier modtaget undervisning hos pianisterne John Taylor og Django Bates i henholdsvis Køln og London.

Anders er en hyppigt brugt pianist og keyboardspiller i live- og studie-sammenhænge, hvor han med stor entusiasme og spilleglæde breder sig over flere genrer som pop/rock, elektronisk, jazz, blues og gospel – eksempelvis kan han høres i sit eget projekt “Télé Rouge”, som spiller fransksproget elektropop, og han har igennem årene fået stor erfaring med at akkompagnere gospelkor.

Desuden har Anders igennem de sidste 25 år undervist i klaver, hvor han med nærvær, glæde (samt en smule humor) har formidlet musik og musikalske færdigheder til børn og unge.